AVU - opfrisk et eller flere fag fra grundskolen

Vi har samlet alt den information, som du har brug for, for at kunne finde frem til dit faglige niveau. Læs også om de kernefag og valgfag du kan tage, samt hvad du kan forvente af studielivet på uddannelsen.

 

AVU står for Almen voksenuddannelse, og er som udgangspunkt for dig over 18 år.  Du forlod måske folkeskolen efter 7., 8. eller 9. klasse og vil nu gerne supplere din viden med en 9.- eller 10. klasses eksamen. Det kan være noget dit nye eller nuværende job kræver, eller det kan måske være, at du gerne vil kunne hjælpe dit barn med lektierne. 

Kernefag:

Du kan vælge at tage AVU-fagene  som enkeltfag eller tage en fagpakke, hvor du bliver berettiget til SU. AVU-fag kan også kombineres med FVU eller enkeltfag på hf.

Dansk

I dansk arbejder vi med sprog, litteratur og medier. Fordybelsesgraden og forventningerne til dine danskfaglige kompetencer er afstemt efter hvilket niveau, du er tilmeldt.

Dansk som andetsprog

I dansk som andetsprog arbejder vi med både mundtlig og skriftlig kommunikation om emner af personlig og almen interesse. Fordybelsesgraden og forventningerne til dine kompetencer i faget er afstemt efter hvilket niveau, du er tilmeldt.

Matematik

I matematik arbejder vi med forståelse af matematiske begreber, og om hvordan konkrete problemer fra hverdagen kan beskrives og løses ved hjælp af matematik. Fordybelsesgraden og forventningerne til dine matematiske kompetencer er afstemt efter hvilket niveau, du er tilmeldt.

Engelsk

I engelsk arbejder vi med at tale og skrive i et enkelt, forståeligt sprog om almene emner. Du får også viden om kultur og samfund i engelsktalende lande. Fordybelsesgraden og forventningerne til dine kompetencer i faget er afstemt efter hvilket niveau, du er tilmeldt.

Tilbudsfag:

Du har altid mulighed for at læse kernefagene hos os, mens tilbudsfagene kan variere fra år til.

Samfundsfag

I samfundsfag arbejder vi med danske og internationale samfundsforhold. Fordybelsesgraden og forventningerne til dine kompetencer i faget er afstemt efter hvilket niveau, du er tilmeldt.

Historie

I historie arbejder vi med vigtige begivenheder i Danmarks historie, Danmarks udvikling og sammenhænge i Danmarks historie.

Naturvidenskab

I naturvidenskab arbejder vi med sammenhænge og udvikling i naturen og med forholdet mellem menneske, sundhed, teknik og natur. Fagene biologi, kemi, geografi og fysik danner grundlag for faget.

Find dit niveau

Selve forløbet på AVU tager ½ – 2 år, afhængig af hvilket niveau, du starter på. Du kan gå til prøve efter G- og D-niveau. Efter de andre niveauer kan du få et deltagerbevis, såfremt du består den faglige dokumentation.

 Du kan afslutte AVU med en Almen Forberedelseseksamen (AF) i dansk D, engelsk D, matematik D, naturvidenskab G og et af fagene historie G eller samfundsfag G. Med en Almen Forberedelseseksamen er du garanteret optagelse på HF.

Du er altid velkommen til at kontakte vores studievejleder, hvis du vil have mere information.

Du kan læse mere og fag og niveauer i fagbeskrivelserne, se håndbogen A-Å.

Basis niveau

Basis-niveau ligger niveaumæssigt under grundskolens 9. klasse. Basisniveau afsluttes med en faglig dokumentation, der giver et deltagerbevis. 

Læs mere her

G-niveau

G-niveau svarer til grundskolens 9. klasses niveau og afsluttes med eksamen.

Læs mere her

F-niveau

F-niveau svarer til erhvervsuddannelsernes grundfag F. F- niveau afsluttes med en faglig dokumentation, der giver et deltagerbevis. 

 

Læs mere her

E-niveau

E-niveau svarer til grundskolens 10. klasses niveau. E- niveau afsluttes med en faglig dokumentation, der giver et deltagerbevis. 

D-niveau

D-niveau svarer til erhvervsuddannelsernes grundfag D. D-niveau afsluttes med eksamen.

Undervisningen

 På AVU fokuserer vi på de udviklingsmuligheder, som du rummer. Vores kursistgruppe er mangfoldig og mange kursister kommer med meget livserfaring, men ofte også en del faglige nederlag i bagagen fra grundskolen. Vi sætter en ære i at hjælpe dig godt videre – i uddannelse, men også i livet.

Vi har en lang række initiativer og tilbud, der støtter omkring dig og din tilstedeværelse på studiet. Du kan også læse mere herom i vores fastholdelsespolitik.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Studieliv

Et forløb på AVU er et dynamisk forløb. Vi har ofte studiestart flere gange hen over skoleåret og løbende optag på vores hold.

Det betyder, at vi er gode til at tage imod nye kursister, og vi arbejder bevidst på holdene med at inkludere nye kursister i fællesskabet.

På SCU er der i løbet af skoleåret mange fælles aktiviteter for alle elever, kursister og ansatte, fx foredrag. Derudover arrangerer vi også studiedage kun for AVU kursister, hvor med alt fra studiekompetencer til fællesspisning på programmet.

Optagelse på AVU

Her har vi samlet de mest nødvendige informationer, som du skal bruge i forbindelse med din optagelse.

Hvilke adgangskrav er der?
Du optages på baggrund af en samtale med vores studievejleder, der vurderer dine forudsætninger for at følge undervisningen.

Hvordan bliver jeg optaget?
Det gør du ved at kontakte studievejlederen, så I sammen kan aftale et tidspunkt for din optagelsessamtale.

Hvad går optagelsessamtalen ud på?
Du og studievejlederen skal sammen afklare dine forudsætninger for at starte på enten 9. eller 10 klasse. Dvs. I skal tale om, hvad du tidligere har lavet, og hvilke erfaringer det har givet dig.

Skal jeg have noget med til samtalen?
Ja, du må meget gerne medbringe det sidste eksamenspapir, du har fået. Det kan for eksempel være dine eksamenspapirer fra 9. eller 10. klasse. 

 

 

Hvordan foregår samtalen?
Den tager ca. 30 minutter og foregår mellem dig og studievejlederen. Hvis du gerne vil have en anden person med, er du velkommen til det.

Hvad sker der så derefter?
Til samtalen har vi aftalt, hvad næste skridt skal være i forbindelse med dit optag. Det er afhængigt fra person til person, så der er noget, du aftaler individuelt med studievejlederen.

Hvornår starter undervisningen?
Vi starter hold i august og januar, men har løbende optag. Det er antallet af elever, der afgør, om vi kan starte et hold. Du er velkommen til at kontakte studievejlederen for at blive skrevet på venteliste.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål i forbindelse med din optagelse, er du velkommen til at kontakte studievejlederen for AVU.

 

Hvad koster det?

Du skal betale for deltagelse på AVU via systemet Safeticket.

Benyt linket nedenfor for at komme til betaling: Deltagerbetaling med Safeticket.

Når du tilmelder dig AVU, er der deltagerbetaling på hvert niveau. Et AVU-hold består ofte af flere niveauer, hvilket betyder, at prisen for deltagelse varierer.

1-2 niveauer koster 120,- kr. 
2-3 niveauer koster 240,- kr.

Såfremt du modtager efterløn eller en aldersbetinget pension, skal du betale en forhøjet deltagerbetaling på 750 kr. oveni den normale deltagerbetaling.

Hvis du har gennemført en videregående uddannelse, skal du betale fagets fulde pris.

Brug for vejledning?

Karen Christensen Porse

Studievejleder FVU, OBU

kd.supmac-ucs@post @pck 6506post @ 8303

Rikke Foldager 

Studievejleder AVU

7806post @ 8303
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.

Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen

Læs mere om cookies