SCU og Skanderborg Gymnasium undersøger mulighederne ved en sammenlægning

Bestyrelsen for Skanderborg-Odder Center for Uddannelse (SCU) og bestyrelsen for Skanderborg Gymnasium har hver for sig drøftet muligheden for en fælles drift af de to uddannelsesinstitutioner og besluttet at indlede et undersøgende arbejde. Visionen er at skabe ét samlet uddannelsesmiljø på Campus Skanderborg til gavn for den lokale ungdom: 

  • Flere faglige kvalitetstilbud kan udvikles på tværs af uddannelserne
  • Et stærkere nært, socialt og sundt studiemiljø for alle unge
  • Give undervisere og øvrige medarbejdere nye muligheder i stærkere faglige fælles miljøer
  • Bedre basis for efteruddannelsestilbud til voksne og virksomheder
  • Grundlag for ambitiøse fælles fysiske rammer
  • Sikre at ledelseskraften bliver i Skanderborg og udvikles for uddannelserne på Campus

En stærkere samarbejdspartner for Skanderborg Kommune om visioner for de unge og deres samlede skolegang i kommunen og på Campus

De to bestyrelser lægger vægt på, at arbejdet frem mod en beslutning om en sammenlægning sker i åbenhed og med inddragelse af elever, medarbejdere og ledelser på de to institutioner.

De to institutioner har et mangeårigt tæt samarbejde på campus med bl.a. masterclass, samarbejde om elevrådsarbejde, om gensidigt lån af lærerkræfter, vedligeholdelse af bygninger og fælles elevfester. 

De to institutioner er veldrevne og har aflagt regnskaber for 2017 med positive resultater.

Beslutningen om netop nu at undersøge merværdien i en sammenlægning til én Campusinstitution er truffet på baggrund af, at direktør Rikke Christoffersen, SCU, er udnævnt til direktør for Handelsskolen i Aalborg pr. 1. maj og derfor forlader SCU.

SCU vil fortsat være repræsenteret på Campus Odder med EUX/EUD-uddannelserne.

Yderligere information kan fås hos bestyrelsesformand Sonja Mikkelsen, sool@stofanet.dk eller 6122 2932

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.

Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen

Læs mere om cookies