Nyt fra Tyskland

Besøg af Rasmus Dahl - PIU-elev fra Tyskland

Mandag den 30. oktober havde Handelsgymnasiet besøg af Rasmus Dahl som blev færdig som handelsstudent i sommeren 2017. Deltagerne var elever fra hh 2. år, som har tysk som deres 2. fremmedsprog.

Rasmus bor og arbejder som praktikant i Schweinfurt, som er en af Tysklands rigeste byer med ca. 50.000 indbyggere. Han er ansat ved firmaet Schaeffler Group, som er en stor international virksomhed. Rasmus fortalte begejstret om sine forskelligartede arbejdsopgaver, som består af indkøb af forskellige produkter og kontakt til leverandører. Desuden anvender han software-programmerne SAP og SupplyOne, som er programmer, der er vigtige at kende til i fremtiden. Rasmus får brugt sit tysk både mundtligt og skriftligt, og nogle gange foregår kommunikationen også på engelsk. Han kan bruge rigtig meget af den handelskorrespondance, han har lært i Tysk A.

Rasmus arbejder 35 timer om ugen fra kl. 8.00 – 16.00. Han deler en stor lejlighed med en anden PIU-elev. Arbejdet har været meget udfordrende, spændende og lærerigt, og Rasmus har erfaret, at han har kunnet bruge rigtig meget af sin viden fra fagene på hhx i praksis.

Rasmus fortalte også om vigtigheden af at være godt forberedt på at bo og arbejde i udlandet, og at det er en kæmpe oplevelse personligt, fagligt, sprogligt og kulturelt. Rasmus understregede også, at et PIU-ophold er et kæmpe plus i forbindelse med optagelse på kvote 2 og til ens fremtidige CV.

Et rigtig fint foredrag der vakte stof til eftertanke hos eleverne – og sikkert også en lyst til selv at prøve kræfter med et udlandsophold.

Vi ønsker Rasmus held og lykke på den videre rejse mod højere mål.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.

Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen

Læs mere om cookies