Lectio Håndbog

3.

oktober

2017

Header Grafik Subpage Header Grafik Subpage

Deltagelse i Ernest & Young Talent 2017

Ern Ern

Torsdag den 21. september 2017 deltog seks elever fra 3. g på Hhx i en årlig case-konkurrence, som revisions- og rådgivningsvirksomheden EY afholdt. 

Eleverne fik en flot 2. plads ud af 6 hold og var det hold fra en gymnasieuddannelse, der har fået flest point nogensinde i konkurrencen.

Eleverne konkurrerede med studerende fra Finansøkonomuddannelsen om at løse en case, som bestod af faktaopgaver, som man fik point for, samt nogle præsentationsspørgsmål.

Præsentationsopgaverne, der var ret krævende, skulle præsenteres foran en kunde og en partner, som til dagligt arbejder i branchen, hvilket gjorde det det hele mere virkelighedsnært og udfordrende.

Præsentationsspørgsmålene bestod af opgaver inden for regnskabsanalyse samt spørgsmål om virksomhedens værdier mv. Til hvert hold var der en revisor tilknyttet, som man kunne stille spørgsmål til, og som fungerede som rådgiver.


Eleverne udtaler:

Hele konkurrencen var meget intensiv og en stor udfordring, og vi fik et godt indblik i dagligdagen for en revisor eller konsulent. Desuden gav konkurrencen også god indsigt i, hvordan den faglighed, som man lærer på hhx indgår i daglige opgaver i rådgivnings- og revisionsbranchen.

”Eventen var meget interessant og udfordrende. Vi fik lov til at teste vores evne til at arbejde sammen under et intensivt pres, mens vi arbejdede med spændende opgaver. Desuden udtrykte EY, hvor imponerede var over vores indsats, og vores nye rekord.”

”Eventen gav et godt indblik i, hvad det vil sige at være konsulent eller revisor samtidig med, at ens lederevne kom på prøve og blev udfordret. Derudover var det også lærerigt at se, hvordan  hhx-uddannelse kan bruges i praksis.”

Åbent Hus på VUC den 17. april kl. 14-15.30