logo

EUD / EUX Business

Handels-gymnasium

Hf- uddannelser

AVU
FVU
Ordblinde

Teknisk Gymnasium

Nyheder

Et frisk pust fra London

Før påske havde Handelsgymnasiet besøg af Mathias Le Fevre, der blev student i 2015. Han bor og arbejder nu i London og har i en alder af 21 år gang i karrieren som medejer og stifter af GULVVARME shoppen ApS og Danish Floors Ltd. Desuden fungerer Mathias også som Network Manager for DABGO UK, som er et netværk for erhvervsaktive internationale danskere, der interesserer sig for at skabe nye relationer og derigennem nye muligheder - for andre og for sig selv.  

 Mathias Hhx Paa Besoeg

 Mathias fortalte meget medrivende og entusiastisk om sine mange aktiviteter i London. Han fortalte, at han altid har haft en drøm om at bo og arbejde i London, og derfor besluttede han sig for at forfølge denne drøm, da han blev færdig med hhx. Dette resulterede efterfølgende i, at han fik job hos Krogh og Partners Ltd., som yder hjælp til revision, regnskab og skat til danske og skandinaviske firmaer. Hans ansættelse hos dette firma sluttede i 2016, hvorefter han lejede sig ind i nogle kontorlokaler i centrum af London, hvorfra han forsøger at etablere en engelsk afdeling af GULVVARME shoppen ApS kaldet Danish Floors Ltd. Dette kræver naturligvis meget forarbejde og mange møder med engelske interessenter, men dette er blot endnu en udfordring for Mathias, som drives af nysgerrighed, gå-på-mod og nye muligheder.

Mathias understregede også vigtigheden af at turde kaste sig ud i nye projekter og overskride egne grænser samt vigtigheden af at have et godt netværk som iværksætter og borger i et nyt land.

Til august 2017 starter Mathias efter planen på University of Greenwich, hvor han skal læse Business Management med studerende fra 176 lande.

De tilstedeværende hhx-elever var meget interesserede og imponerede over, hvordan Mathias i en alder af blot 21 år har gang i så mange aktiviteter i både Danmark og England – og også over, at Mathias kan holde så mange ”bolde i luften” i sin travle og lange hverdag med en arbejdsdag på ca. 12 timer fra mandag til og med lørdag. Søndag slukkes mobiltelefonen dog, og Mathias sætter pris på at nyde Londons mange parker og byens mange andre spændende attraktioner. Når lejligheden byder sig foretager Mathias også rejser af kortere varighed til forskellige destinationer i Europa.

Vi ønsker Mathias held og lykke med livet som iværksætter og universitetsstuderende.