EUX Business

Læs om dine optagelsesmuligheder, om hvordan uddannelsen er opbygget og hvorfor du skal vælge en EUX Business.

På EUX Business uddanner vi til fremtidens erhvervsliv. Uddannelsen er indrettet efter virkelighedens behov og stiller skarpt på de kompetencer, der efterspørges hos virksomhederne. Undervisningen tilrettelægges efter elevernes kompetencer og karrieredrømme. EUX Business er en unik uddannelse for dig, der ønsker at holde alle muligheder åbne, da du både opnår studiekompetence på gymnasialt niveau og samtidig bliver faglært.

Du kan læse EUX i både Skanderborg og Odder. 

EUX Business 

Med en EUX Business kan du gå alle de veje, du vil!

En EUX Business stiller krav til din faglighed. En EUX Business tager 4 år og er for dig, der både ønsker en erhvervsuddannelse og muligheden for at læse videre.

Efter de første to år har du gennemført EUX 1. del, hvor du får fag på gymnasialt niveau, som giver adgang til en videregående uddannelse.

Du fortsætter de næste to år som elev i en virksomhed og slutter EUX-uddannelsen med et erhvervsuddannelsesbevis og et EUX bevis.

Herefter kan enten du gøre karriere i en virksomhed eller søge ind på en videregående uddannelse. Du har også mulighed for efter de første to år at søge ind på en videregående uddannelse. 

 

 

 

 

Gå alle de veje, du vil

De to første år på skolebænken på EUX Business er opdelt i fire semestre, hvor du gradvist bliver afklaret i forhold til din fremtid. Ønsker du at læse videre efter EUX Business har du gode muligheder herfor allerede efter to år.


Valget er dit – med en EUX Business kan du gå alle de veje, du vil.

Find ud af, hvilke muligheder du har og får med en EUX Business uddannelse på SCU.

 

Adgangskortet

 

Fagretninger - dit valg

På EUX Business specialiserer du dig inden for enten

Handel og Ledelse

Administration og Ledelse

Detail og E-handel

Grundforløbet er det samme på studieretningerne, men under dit studieforløb specialiserer du dig gennem valgfag. Først i løbet af grundforløb 1 skal du vælge, inden for hvilket felt, du vil specialisere dig. 

Fag på første år

Dansk C

På Dansk C får du viden om sproget ved gennemgang af dansksprogede tekster, både litterære og ikke-litterære, inden for flere genrer og medier.

Samfundsfag C

Du får bl.a. undervisning i at sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre. Ligeledes får du viden om politiske og økonomiske retninger. Du undersøger fx konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskuterer løsninger.

Engelsk C

I engelsk C får du undervisning i bl.a. grammatik, udtale og engelsksproget litteratur og lærer at føre en samtale på engelsk om almene emner. Desuden får du viden om kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA.

Erhvervsøkonomi C

I erhvervsøkonomi C lærer du om virksomheders beslutninger og adfærd, og om de betingelser og muligheder der er for at etablere en virksomhed. Undervisningen beskæftiger sig med både de danske og de internationale forhold inden for etablering og udvikling af en virksomhed, og du får kendskab til bl.a. brancheanalyse og økonomi.

Organisation C

I organisation C får du kendskab til, hvordan ledelsen og de ansatte kan tilpasse en organisation til udviklinger i det internationale samfund og omverdenen generelt. Undervisningen giver dig en grundlæggende viden om organisationsteori, men beskæftiger sig også med konkret projektledelse, teamorganisering og motivations- og ledelsesteorier.

Matematik C

I matematik C arbejder du med simple matematiske tankegange og metoder, og du lærer bl.a. at bruge simple it-baserede løsningsmetoder. Faget bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en række metoder til modellering og problembehandling, dog primært inden for samfundsvidenskabelige og økonomiske fagområder.

IT C

I informationsteknologi C får du en grundlæggende viden om samspillet mellem informationsteknologi og samfundet - både i forhold til den enkelte bruger og fx erhvervslivet. Du får teoretisk indsigt og praktiske færdigheder inden for bl.a. it-sikkerhed, hvor du lærer om virus og hacking, og hvordan man beskytter it-systemer mod dette.

Afsætning C

Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. I faget beskæftiger vi os med private og offentlige virksomheders forhold til den nationale og internationale omverden og med virksomhedernes afsætningsmæssige beslutninger.

I faget udvikler du kompetencer inden for:

  • Salg
  • Service
  • Rådgivning
  • Markedsanalyse
  • Markedskommunikation

 

 

Erhvervsfag

Erhvervsfag er en række praktisk orienterede fag:

  • Arbejdspladskultur
  • Arbejdsplanlægning
  • Samfund og sundhed
  • Praktikpladssøgning
  • Faglig kommunikation
  • Faglig dokumentation
  • Innovation

Fag på andet år

Dansk A

Dansk A beskæftiger sig med sprog, litteratur og medier og du lærer at udtrykke dig både mundtligt og skriftligt om litterære emner.

Virksomhedsøkonomi B

I virksomhedsøkonomi beskæftiger du dig med virksomheders økonomiske beslutninger og adfærd i samspil med omverdenen.

I faget virksomhedsøkonomi lærer du at klarlægge og behandle de grundlæggende økonomiske udfordringer, der knytter sig til en virksomheds bæredygtighed.

 

Afsætning B

Afsætning B er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse. Faget beskæftiger sig med virksomhedens forhold til den nationale og internationale omverden og med virksomhedens markedsføringsmæssige beslutninger.

Engelsk B

I engelsk B udvikler du dine færdigheder i at forstå og bruge det engelske sprog.

IT B

IT på B-niveau giver dig faglig viden om teknologier, der benyttes til databehandling, og du lærer at bruge forskellige modeller til at strukturere data.

Erhvervsret C

I erhvervsret C får du gennemgået principperne og de vigtigste regler inden for dansk og international erhvervsret.

Valgfag

Valgfag f.eks. Matematik B, Psykologi C, Tysk C, Markedskommunikation C mv. 

Obligatoriske projekter

Desuden er der følgende obligatoriske projekter:

  • SSO
  • Eksamensprojekt

Optagelse hvis du kommer direkte fra folkeskolen

Hvilke adgangskrav er der?
For at blive optaget på EUX Business skal du som udgangspunkt have gennemført 9. klasses afgangseksamen. Samtidig skal din UU-vejleder vurdere, at du er uddannelsesparat, dvs. at du har de faglige, sociale og personlige kompetencer, der skal til for at gennemføre en gymnasial uddannelse.

Hvordan søger jeg?
Det gør du elektronisk via optagelse.dk. Det sker i samarbejde med din UU-vejleder.

Hvornår er ansøgningsfristen?
Vi skal have din ansøgning senest d. 1. marts

Hvornår får jeg at vide, om jeg er optaget?
Du hører fra os i løbet af april.

Hvornår er første skoledag?
Den ligger midt i august.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål ifm. din optagelse, er du velkommen til at kontakte vores studievejleder for EUX Business. Kontaktinformationen finder du længere nede på siden.

Du kan læse mere om information til nye elever her.

Optagelse hvis du ikke kommer direkte fra folkeskolen

Hvilke adgangskrav er der?
For at blive optaget på EUX Business  skal du som udgangspunkt have gennemført 9. klasses afgangseksamen. Samtidig skal vi her på skolen vurdere, at du er uddannelsesparat, dvs. at du har de faglige, sociale og personlige kompetencer, der skal til for at gennemføre en gymnasial uddannelse. Læs mere om individuel kompetencevurdering her.

Hvordan søger jeg? 
Det gør du ved at udfylde en ansøgning om optagelse på EUX Business, som du kommer til ved at klikke her. Når du har udfyldt den, kan du sende den til os pr. brev eller maile den til info@scu-campus.dk. Du er også velkommen til selv at komme forbi og aflevere den. Husk at vedlægge dit eksamensbevis.

Hvornår er ansøgningsfristen?
Vi skal have din ansøgning senest d. 15. marts

Hvornår får jeg at vide, om jeg er optaget?
Du hører fra os i løbet af april.

Hvornår er første skoledag?
Den ligger midt i august.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål ifm. din optagelse, er du velkommen til at kontakte vores studievejleder for EUX Business. Kontaktinformationen finder du længere nede på siden.

Du kan læse mere om information til nye elever her.

Brug for vejledning?

 

 

Bodil Smidt-Jensen

Studievejleder EUD/EUX Business

kd.supmac-ucs@post @jsb 7657post @ 0216

Maria Winther Busk

Praktikpladskonsulent EUD/EUX Business

kd.supmac-ucs@post @bwm 6233post @ 8902
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.

Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen

Læs mere om cookies